No Big Deal

site description text goes here

Christine Pilegaard (aka Pil)

(vokal, kor, guitar og percussion)

Christine er oprindeligt fra Skagen, men flyttede til Aalborg for at læse musik ved Aalborg Universitet, hvor hun specialiserede sig i rytmisk sammenspilsledelse. I den forbindelse fulgte hun også kurser på konservatoriet. 

Christine har spillet musik, siden hun som otte-årig begyndte at "klemte" på en ukulele og har siden spillet med forskellige bands i forskellige sammenhænge. Hun har beskæftiget sig både med klassisk og rytmisk musik og har bl.a. sunget i Budolfi Kirkes kor og været kapelmester på Aalborg Studenterrevy.

Hun vrider nu strengene på sin Takamine til No Big Deals helt egne versioner af kendte sange. Men hun stopper ikke der, mens fødderne arbejder på percussion, synger hun med sin klare stemme både lead og kor.

 

Maiken Sparshott

(vokal, kor og percussion)

Maiken er oprindeligt fra Hjørring, hvor hun tog sin læreruddannelse. Sideløbende med studiet spillede hun med forskellige bands, som førte hende til DM I Rock og DK’s Bandbattle.

Efter et par år som efterskolelærer tog hun på en "kort rejse" på fire år til Chicago, hvor hun videreuddannede sig samt spillede på diverse spillesteder. Herefter flyttede hun med sin mand til Qatar, hvor hun har arbejdet i små 8 år. I løbet af årene i udlandet har hun sunget med forskellige bands på både små som store steder og kan udover NBD også opleves i Qatar som Doha's mest rockede sanger i The Exiles.

Maiken har sunget siden tidernes morgen og er blevet inspireret og undervist af sangguru Malene Bichel, og hendes superfede, rockede stemme leder tankerne hen på sangerinder som Alannah Myles og Alanis Morissette.